Spring til indhold
Hjem » Om os » Historien bag SkipConnect

Historien bag SkipConnect

SkipConnect er oprettet af Mads Emil Marker Jungersen og Thomas Lykke Rasmussen, der siden de spillede fodbold på Sportsefterskolen SINE i 2013 har været tætte venner. Dette venskab har bragt dem på rejser til London og Østrig inden de begge startede på bacheloren i Datavidenskab i sommeren 2019, altså samme sommer som uddannelsen blev oprettet på Aarhus Universitet. I sommeren 2021 tog de to venner sammen på udveksling til Seoul i Syd Korea. Et ophold der udover at være lærerigt kulturelt, socialt og fagligt også gjorde det klart at de delte drømmen om at skabe sin egen virksomhed.

Datascience og i særdeleshed deep learning er en branche der virkelig har vundet frem de seneste år. Hvert år bliver der publiceret nye modeller der skubber til hvad der er muligt inden for at forudsige fremtiden, genkende mønstre og optimere processer. Samtidig har forbedringer i regnekraft gjort det muligt at skabe endnu mere komplekse modeller. De studerende der specialiserer sig i data-science i dag uddanner sig til at kunne gå direkte på arbejdsmarkedet og løse problemstillinger hvis optimale løsninger først lige er blevet publiceret. De studerende er altså i gang med at studere imens nye løsninger bliver til. Altså får de studerende tid til at sætte sig ind i de nyeste modeller allerede inden de skal ud og arbejde. Med andre ord, vi er så tidligt i æraen for deep learning, at hvis man ikke konstant følger med i de nyeste publikationer kan man i nogle situationer risikere ikke at finde frem til den bedst kendte løsning.

Thomas Lykke Rasmussen og Mads Emil Marker Jungersen på toppen af bjerget Gwanaksan – 19/10/2021, Seoul, Sydkorea,

Derfor tror vi på at et data science juniorkonsulent hus har sin plads i det danske erhvervslivet. Vi tror på at vi med SkipConnect kan skabe en platform hvor virksomheder nemt kan kontakte os og modtage kvalificeret hjælp fra dataglade studerende, der samtidig får lov til at omsætte teori til praksis. Endvidere, håber vi også på at kunne skabe et rum hvorpå de studerende frit kan dele deres projekter og evner på SkipHub. Derved vil de studerende kunne tilbyde et bedre overblik over deres kompetencer til en evt. jobsamtale.